Tørklædet er formentlig det mest omtalte stykke stof i Danmark. Der bliver talt meget om det — og sjældnere med dem, der bærer det. Lise har været muslim i to år og har gået med tørklæde fra første dag. I denne samtale fortæller hun, hvorfor det for hende har betydet frihed og tryghed frem for det modsatte.
Fordommen om tvang
Når tørklædet bliver diskuteret offentligt, handler det ofte om tvang og social kontrol — om en antagelse om, at hun helst ville være det foruden. Lise kender godt den tanke. Hun har selv haft den, før hun blev muslim: det gør du jo kun, fordi du skal.
Hendes eget råd er enkelt. Se det indefra, og spørg. Tal med en kvinde, der går med tørklæde, og spørg hende, hvad det betyder for hende. Selv havde hun ikke store overvejelser inden — det, hun mest tænkte på, var, om det nu ville blive for varmt om sommeren.
Hvem er det, der kigger på dig?
Lise vender blikket den anden vej. Tøjet er blevet mindre og mindre gennem årtierne, og det smitter af på pigemoden. Det bekymrer hende — ikke af fordømmelse, men fordi hun oplever, at noget privat bliver delt ud, og at man ikke får det igen.
Hun opdagede det selv den allerførste dag. To minutter hjemmefra møder hun en kvinde på sin egen alder, og i samme øjeblik går det op for hende, hvor meget hun hele sit liv havde sammenlignet sig med andre kvinder — ned i mindste detalje. Hun havde ellers aldrig regnet sig selv for en, der gik op i mode.
Selv oplever hun det modsatte af begrænsning. Når hun går ud tildækket, tænker hun ikke på, hvad andre tænker om hende. Det kalder hun en helt anden slags frihed. Og den rækker videre end til hende selv: når konkurrencen om at være den smukkeste falder væk, bliver kvinder mere afslappede i hinandens selskab. Det giver en ro, siger hun, som gør det muligt at være sammen på en anden måde.
Hvem er det, der kigger på dig? Og hvorfor gør du det?
Lise
Vend spørgsmålet om
Til den, der møder en tildækket kvinde og tænker, at hun må være undertrykt, har Lise en opfordring: vend spørgsmålet om, og spørg dig selv, hvad der får dig til at tro det. Og tag imod invitationen — man er velkommen i moskeen og kan selv se, hvordan kvinderne er sammen.
Samtalen slutter med et ord til de muslimske søstre, der har svært ved at tage tørklædet på. Dér er tonen ikke en løftet pegefinger, men forståelse. Det har ikke nødvendigvis været nemt at være muslim i en dansk folkeskole, og det tager Lise alvorligt.
Hele samtalen varer 25 minutter og kommer også omkring skønhedsidealer, gruppepres og reklamernes billede af kvinder.