Kan man vide med sikkerhed, at Gud findes, eller er troen blot en følelse? I dette oplæg tager Khalid fat på det spørgsmål, som ifølge ham afgør alt det andet.
Fra følelse til sikkerhed
I et sekulært samfund bliver Gud ofte gjort til et privat anliggende: noget man mærker i hjertet, og som kan være sandt for én og ikke for en anden. Khalid peger på, at vi ikke tænker sådan om noget andet i livet. Ingen gør et hul i vejen eller en løn, der ikke er gået ind, til et spørgsmål om personlig sandhed. Spørgsmålet om Gud fortjener samme alvor.
Spor i sneen
Man kan godt vide, at noget findes, uden at have set det, hvis det har efterladt spor. Fodspor i sneen fortæller med sikkerhed, at nogen er gået gennem haven. En opbrudt dør fortæller, at der har været indbrud. Khalid bruger den samme tankegang på universet. Fotosyntesen, en graviditet, skyer der bærer vand fra den ene ende af verden til den anden: overalt ser vi orden og systemer, og ingen af os har nogensinde set et system opstå af sig selv. Universet kan hverken være opstået tilfældigt eller have skabt sig selv. Tilbage står konklusionen, at der må være en Skaber.
Hvad det betyder for en muslim
Er Gud en sikker realitet, kan Han ikke være noget, man tager frem, når det passer. Khalid slutter med at pege på, at mennesket har brug for Allah af to grunde: for at vide, hvad der er rigtigt og forkert, og for at finde tryghed over for det, vi ikke selv kan kontrollere, som døden.
Vil du gå i dybden, anbefaler Khalid bogen The Divine Reality af Hamza Andreas Tzortzis.